Hvem er vi?
Vi er en virksomhed med to energiske kontorer i Aarhus og Valby, hvor vi tilbyder et skræddersyet forløb for dig, der vil blive en dygtig forsikringssælger. Der er derfor ingen krav til erfaring indenfor forsikring, men erfaring indenfor salg er en fordel. Vi sparrer med dig og hjælper dig med at udvikle dine salgsevner, så du på sigt kan drive dit eget agentur. Vi sørger for, at du opfylder de nødvendige lovkrav og er klar til at levere resultater. Vi støtter dig hele vejen, så du er godt rustet til at tage næste skridt som selvstændig.
Forløbet
Tidsbegrænset ansættelse som springbræt
Du starter med en 6 måneders kontrakt hos os, hvor du bliver grundigt oplært og forberedt på at stå stærkt som selvstændig forsikringsformidler.
Bliv selvstændig forsikringsformidler
Når forløbet afsluttes, er du klar til at drive din egen forretning som forsikringsformidler for et Tryg- eller Alka-agentur.
Samarbejde med Tryg og Alka
Vi har en ekstern samarbejdsaftale med Tryg og Alka, hvilket giver dig adgang til stærke brands og attraktive kundeporteføljer.
Provision uden loft
Du arbejder på provisionsbasis både under din ansættelse og som selvstændig – uden begrænsning på din indtjening.
Intensiv oplæring og forretningsudvikling
Du får både faglig oplæring og støtte til at opbygge en sund, stabil forretning med fokus på vækst og langtidsholdbarhed.
Vi guider dig hele vejen
Vi hjælper dig med at opfylde alle krav og behov for at kunne blive selvstændig forsikringsformidler – herunder de nødvendige faglige eksamener, IDD-bevis og ansøgning til Finanstilsynet.
Din rejse til en selvstændig karriere
- Du starter med en målrettet oplæring i vores produkter og salgsdialoger, så du står stærkt fra start – både fagligt og kommercielt.
- Du er ikke alene. Vi støtter dig tæt med træning, feedback og personlig udvikling, så du hele tiden bliver skarpere som rådgiver og sælger.
- Som en del af dit forløb tager du IDD-eksamen, som er en lovpligtig certificering for forsikringsformidling. Vi hjælper dig naturligvis i mål.
- Når IDD er bestået, sender du din ansøgning til Finanstilsynet – vi sørger for, at du er helt klar og tryg i processen.
- Når Finanstilsynet har godkendt dig, er du klar til at drive dit eget agentur – med frihed til at forme din egen succes.
